Om koncerten

Robert Schumann (1810-56): Klaverkvintet opus 44 (1842)
Allegro brillante
In modo d’una marcia
Scherzo (Molto vivace)
Finale (Allegro, ma non troppo)

Den lykkeligste periode i Robert Schumanns liv har efter alt at dømme været første halvdel af 1840-erne. I 1840 havde han endelig fået lov til at gifte sig med den fremragende pianist Clara Wieck (herefter Clara Schumann). Ægteskabet mellem de to kunstnere virker uhyre inspirerende på Robert og på det kompositoriske felt begynder opusnumrene nærmest at vælte ud af geniet. Alene i 1840 komponerer han ikke færre end 150 lieder. I perioden 1841-1851 skriver han sine 4 symfonier, klaverkoncerten og cellokoncerten. I 1842 er han særlig produtiv med hele 3 strygekvartetter, 3 klavertrioer, klaverkvartetten og klaverkvintetten opus 44, som indleder aftenens koncert.

Klaverkvintetten er med sine 4 satser et helstøbt cyklisk værk med satsfølgen: hurtig – langsom – scherzo – hurtig. Den hurtige 1. sats er skrevet i datidens mest yndede form: sonatesatsformen. Her viser komponisten en af sine store styrker ved at ”udfordre” diverse konventioner i denne formtype. Han bevæger sig klart væk fra den ”håndværksmæssige” behandling af det musikalske stof over i et mere frigjort fabulerende musikalsk sprog, som påvirker værket både rytmisk og harmonisk.
Den langsomme 2. sats er opbygget som en kæde af episoder med et fast markeret rytmisk fundament som i en march. 3. satsens hurtige scherzo rummer et nærmest uendeligt antal opad- og nedadgående skalaer. Schumann har bygget 2 triodele ind i satsen. Begge bryder mønstret med de mange skalaer og tilfører dermed et helt andet musikalsk sprog. Det er værd at holde øje med trio nummer 2, der starter godt og vel halvt inde i satsen (efter ca 2.40 minutter). Historien om denne er at Schumann ved kvintettens første opførelse ved en privat huskoncert i december 1842 havde fået den gode komponistkollega Felix Mendelssohn Bartholdy til at overtage rollen som pianist. Egentlig var det hustruen Clara Schumanns rolle, men på grund af graviditet meldte hun forfald. Mendelssohn fandt imidlertid trio nr 2 alt for stillestående og opfordrede – og inspirerede – Schumann til at komponere en ny; den som vi hører ved aftenens koncert. Rigtig god co-production! I 4. sats benytter Schumann igen træk fra sonatesatsformen, men nu suppleret med et nærmest obligatorisk fugerende afsnit mod slutningen. Hermed har komponisten afleveret sit visitkort! Mestrer man fugakunsten på dette niveau, er man anerkendt!

Kvintetten opfattedes både i sin samtid og i dag, som en milepæl indenfor genren. Schumann lykkedes som den måske første komponist med at finde en ”helstøbt” balance mellem klaveret og strygekvartetten.

Francis Poulenc (1899-1963): Sonate for 4 hænder, FP8 (1918)
Prelude
Rustique (Naïf et lent)
Final (Trés vite)

Francis Poulenc betragtes ofte som en lederskikkelse af komponistgruppen ”Les Six”, hvis storhedstid forbindes med de ”brølende tyvere”. Hjemstedet er naturligvis Paris, og gruppen tæller blandt andet navne som Arthur Honegger, Darius Milhaud og ikke mindst Eric Satie, hvis klaverstil på mange måder minder om Poulencs. Fælles for komponisterne er en kompromisløs afstandtagen fra senromantikken og impressionismen og en samtidig lovprisning af hverdagsmusikken, parodien, den ironiske pastiche og populærmusikken.
I mange af Poulencs tidlige værker møder vi en uhøjtidelig blanding af virtuositet, cafemusik med ”gale noder”. Overalt en ligefrem udogmatisk tilgang til kunstnerisk stil og udtryk.
Værkets 3 satser peger i vidt forskellige retninger. Den første (”Prelude”) er en storslået åbning af værket med et insisterende rytmisk gentagelsesmønster. Man bemærker at den såkaldte primospiller meget af tiden krydser sin venstre hånd henover medspilleren, så primoen både spiller i diskantområdet og basområdet, mens den anden spiller i mellemområdet. Meget filmisk og meget visuelt tænkt og et godt eksempel på Poulencs virtuose side. Andensatsen er med sine ostinater og gennemførte melodiske enkelhed som klippet ud af en klaverskole for lettere øvede elever. Og apropos film: Hvis man har set Alfred Hitchcocks film ”Rope” (1948) vil man genkende Poulencs klavermusik. Filmens gennemgående Poulenc-musik er en variation over omtalte andensats. I tredjesats går det over stok og sten. Tænkt virtuost og med referencer til både amerikansk populærmusik med ”blå toner” og en tilbagevending til den rytmisk insisterende førstesats.

Johannes Brahms (1833-97): Ungarsk dans nr 1, g-mol. Udgave for 4-hændigt klaver

I midten af 1800-tallet var det en udbredt praksis at kunstmusikken og en lokal folkloristisk præget kompositionsmusik kom hinanden i møde. I nogle tilfælde udmøntedes det i en egentlig nationalromantik, hvor musikken og nationalfølelsen gik op i en højere enhed. I andre tilfælde knap så formålsstyret, men under alle omstændigheder kunne der opstå nogle sjove hybrider. Når vi kigger nærmere på Johannes Brahms og hans Ungarske Danse er historien egentlig ganske enkel: Som blot 15-årig og ”færdigudviklet” pianist møder han den 5 år ældre ungarske violinist og komponist Eduard Reményi. De turnerer rundt – primært i Ungarn – og her introduceres Brahms helt naturligt til den ungarske folkemusik. Herefter er vejen helt åben for en række bearbejdninger af de ungarske danse samt egne kompositioner i samme stil. En interesse Brahms fastholdt i en meget lang årrække.
Brahms ungarske repertoire er bearbejdet i mange forskellige udformninger og orkestreringer. Helt fra starten benyttede han det 4-hændige klaver, så aftenens version må siges at være helt autentisk.

Programnoter af Eigil Leander Laursen

Denne koncert må man ikke gå glip af! Med billige billetpriser kan man få en storslået koncert med mange medvirkende, netop for at give appetit på mere. Artos Festival 2025 præsenterer en koncert vi kalder “Appetitvækker”. Her kan man “smage” på hvad man helst vil høre i festivalens program: Sfærisk musik for sang og strygere, kammermusik med klaver, unge nye up-comming solister, jazz-crossover med flygelhorn og strygekvartet eller, ja, …det hele måske.

I pausen kan man købe en drink. Vel mødt til en festlig aften!