Om koncerten

Programnoter + Memes lavet af elever fra 2.aMU på Århus Statsgymnasium

Jean-Philippe Rameau: ”Les Tendres Plaintes” og “Les Soupirs” fra Suite in D major

Den franske komponist Jean-Philippe Rameau skrev 3 bøger med stykker for cembalo. Bog nummer 2 blev udgivet i 1724 med blandt andet værkerne ”Les Tendres Plaintes” og “Les Soupirs” fra Suite in D major, RCT 3. Værkerne er skrevet til cembalo, som er et specielt klaver, hvor klaviaturet sætter strengene i bevægelse ved at knipse dem, hvilket resulterer i et meget ensartet udtryk uden variation, da man ikke har mulighed for at ændre dynamikken i anslagene på tangenterne. Da koncerten bliver spillet på et moderne flygel, kan vi forvente at musikeren (Tanja Zapolski) fortolker værkerne, da flygelet gør det muligt at variere dynamikken og dermed udtrykket.
”Les Tendres Plaintes” er tydeligt kendetegnet ved mange triller, også flere end der er noteret i noden. Det giver liv og trillerne gør det mere interessant at lytte til. Trillerne gør det muligt for udøveren at fortolke og sætte præg på værket.
I modsætningen til ”Les Tendres Plaintes” hvor bassen (venstre hånd) følger melodien i højre hånd, spilles der derimod i “Les Soupirs” mere komlimentært, altså at højre og venstre hånd spiller forskudt og nærmest svarer hinanden. Triller bliver her i højere grad spillet af bassen på klaveret, hvor den i ”Les Tendres Plaintes” blev spillet i melodien. Det giver et udvidet udtryk grundet en større ambitus.

Einar Englund: Introduzione & Toccata
Boom boom baby. Det er nu anden gang, at vi har fornøjelsen af at byde Artos festivalen velkommen! Dramatisk, eksperimenterende og uforudsigeligt er nogle af de første indtryk man får, når man lytter til nogle af Einar Englunds mange værker. Især hans værk, “Introduzione & Toccata” fra 1950, som er et af de numre, som Artos kvartetten nyfortolker, kan beskrives med disse ord og bringer mange følelser frem, som man også forbinder med ekspressionismens kunst, som dette værk også hører ind under. Man kan nærmest mærke Englunds samfundskritik bryde frem gennem den heftige hamren på klaveret og de mange overraskelser i den abstrakte form, som alligevel fremstår elegant og harmonisk. Musikken rører helt ind i sjælen, og når du forlader salen, vil tonerne resonere i dig længe efter. Englund er især kendt for sine orkesterværker, specielt hans 7 symfonier og 7 koncerter og sine evner inden for klaverspil.

Johannes Brahms (1833-1897): Strygekvartet Op.51, nr. 1, c-mol
Brahms var en mand, der stillede meget høje krav til sig selv. Dette kan tydeligt høres i hans allerførste strygekvartet, som han faktisk først skrev som 40-årig. Grunden til, at han ventede så længe med at skrive strygekvartetter var, at Brahms havde enorme forventninger til hans egne værker, da de skulle leve op til de tidligere store værker komponeret af kunstnere som f.eks. Beethoven.

Brahms værker blev udgivet i høj-romantikken, og det bærer strygerkvartetten særligt præg af. Dette høres bl.a. ved strygekvartettens storslåede, dramatiske og dynamiske melodik og harmonik. Stykkets store “armbevægelser” og intensitet kræver et følelsesmæssigt nærvær af lytteren. Samtidig med at stykket er dramatisk og nærmest teatralsk, optræder der også rolige og sagte perioder. Man kan forestille sig havets bølger, der bruser op og ned – understreget af de flydende legato toner. Voldsomt og stormfuldt til stille og tyst. Gennem denne tegning kan man lade sig flyde med i havets bevægelser, mens man nyder strygekvartetten i musikhuset:
God koncert!

Dmitrij Shostakovitch: Klaverkvintet/piano quintet Op.57 (1940)

Klaverkvintet, der både pirrer nerver og dvæler, strækker sig som de sovjetiske stepper i et spændende storværk.

Dmitrij Shostakovitch klaverkvintet fra 1940 er et meget betydningsfuldt værk inden for kammermusik. Klaverkvintetten er et nyklassicistisk værk, som anses for en reaktion på den da begyndende anden verdenskrig, der både henter inspiration fra tidligere romantisk kammermusik såvel som attributter, der giver associationer til J. S. Bach. Selvom værket blev komponeret under Stalins diktatur, hvor samfundet var yderst præget af censur og politisk undertrykkelse, vandt værket Stalinprisen i 1941.
Værket består af fem satser, med et enkelt udtryk uden større melodramatiske indslag. Og selvom musikken, som nævnt, bærer præg af nogen inspiration fra andre musikhistoriske epoker og komponister, formår den stadig at formidle sit eget “sprog” og musikalske udtryk. Når man hører værket, oplever man et dramatisk værk, der næppe står stille for lang tid – hvis tempo alternerer mellem en let, dansende og også intens fremdrift. Slutningen betegnes ofte som magtfuld og mindeværdig i sin enkelthed, alt imens den bearbejder nogle dystre musikalske mønstre, der danner et udtryk for samtidens krigsramte Vesteuropa. Shostakovitchs klaverkvintet anses derfor som et stykke musik fra før stormen, der var anden verdenskrig, for alvor brød løs.