En omfavnende koncertoplevelse, hvor genrer, kulturer og kunstformer mødes. Værket hedder Mine Miniaturer.
Miniaturemalerier er allestedsnærværende i den persiske kulturarv. Med sirlige strøg tegnes detaljefyldte, historiefortællende malerier, som emmer af eventyr og livslyst. Musikken i dette projekt er Camilla Dayyanis egne musikalske miniaturer, som kæder verdener sammen i poetiske og musikalske helheder.
I værket samles hendes musikalske baggrunde i et forsøg på at skabe harmoni i det mangfoldige, og den dansk-iranske musikers håb er, at andre med flere kulturer i bagagen kan føle sig spejlet. Persisk poesi er berømt i verdenslitteraturen for sit billedrige sprog og sine almengyldige tekster.
Digtere som Rumi, Khayyam og Farrakhzad bliver sat i musik og møder de danske digtere Karen Blixen og Piet Hein. Persiske rytmer og skalaer blander sig med jazzens tonesprog og musikken trækker andre tråde til klassisk europæisk musik og et nordisk klangunivers. Lydkunstner Søren Ipland har produceret soundscapes til værket og Synkron står bag det visuelle samspil.
Al musik er komponeret af sangerinde og komponist Camilla Dayyani.
Hvem
10 mands multikulturelt orkester bestående af Artos kvartetten, Camilla Dayyani Group og to persiske musikere. Et drømmehold af fantastiske musikere. Synkron er en ung duo, som arbejder på tværs af kunstarter med deres visuelle og fotografiske ideer. Ved koncerten pakker de musikken ind i visuelle udtryk og understøtter det skiftende fokus i løbet af koncerten.
Line up
Camilla Dayyani: Sang & komposition (Dk/Iran)
Fredrik Lundin: Sax & fløjte (Dk)
Artur Tuznik: Klaver (Polen)
Thomas Sejthen: Bas (DK)
Mohammad Ali Merati: Kamanche (persisk violin) (Iran)
Nazanin Ranjpour: Daf (Iran)
Artos Kvartetten:
Tue Lautrup: Violin (Dk)
Sarah Lucy Foldager: Violin (USA)
Sanna Ripatti: Bratsch (Finland)
Brian Friisholm: Cello (Dk)
Visuel artists: Synkron (Dk)
Søren Ipland: Soundscapes